Energisk træner og udvikler til drengegymnastikken i Springcenter Aarhus
Brænder du for gymnastik og bevægelse? Har du erfaring med undervisning i TeamGym og trives du med en kombination af undervisning, udvikling og organisatoriske opgaver? Så er det dig vi leder efter! I denne stilling får du mulighed for at arbejde med drengegymnastik på flere niveauer og samtidig bidrage til udviklingen af træningsmiljøet i foreningen og Springcenter Aarhus.
Stillingen:
Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med engagerede medarbejdere, trænere, frivillige og gymnaster i alle aldre. Stillingen kombinerer undervisning af drengehold i TeamGym med udviklingsarbejde og organisatoriske opgaver. Du vil få stor frihed i dit arbejde og mulighed for at påvirke gymnastikkens udvikling i Springcenter Aarhus. Du vil være ansat i Springcenter Aarhus, men størstedelen af opgaverne ligger i foreningen.
Ansvarsområder
Foreningen
• Ugentlig undervisning af Mikro-, Mini- og Juniordrenge i Teamgym
• Deltage i udviklingen af en rød tråd for drengegymnastikken i samarbejde med foreningens instruktører
• Rekruttering af drengegymnaster via skoler og andre relevante kanaler
• Sparring og udvikling af frivillige trænere
• Administrative opgaver som planlægning af forældremøder, stævner, holdtilmeldinger og samarbejde med bestyrelsen
Springcentret
• Planlægning og koordinering af gymnastikskoler, opvisninger og sociale arrangementer i samarbejde med foreningerne
• Brobygning mellem skoler, foreningen og Springcenteret bl.a. for at rekruttere flere drengegymnaster
• Vedligeholdelse af redskaber og inventar i hallerne
Hvem er du?
• Du har erfaring med undervisning i TeamGym og en stærk pædagogisk forståelse
• Du motiveres af at udvikle træningsmiljøer og skabe progression for gymnaster
• Du er struktureret og trives med både undervisning og organisatoriske opgaver
• Du er selvstændig, ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner
• Du kommunikerer klart og tydeligt, både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder
• En alsidig stilling med mulighed for at sætte dit præg på drengegymnastikken
• Et engageret arbejdsmiljø med samarbejde på tværs af foreningen og Springcenter Aarhus
• Mulighed for at udvikle dig selv som underviser og formidler gennem praktisk erfaring
• Et uformelt og humoristisk arbejdsmiljø, hvor det sociale vægtes højt
• En arbejdsplads med moderne faciliteter og stærke gymnastiktraditioner
• Mulighed for at gøre en positiv forskel for både nye og erfarne gymnaster
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt, hvor den primære arbejdstid er i eftermiddags- og aftentimerne. Der vil dog også være faste dage med kontorarbejde samt weekendarbejde i forbindelse med arrangementer og konkurrencer.
Løn efter aftale baseret på kompetencer og erfaring.
Er du interesseret?
Ansøgninger modtages løbende og sendes til lene@springcenter.dk.
Ansøgningsfrist: 1. juni 2025
Opstart: 1. august 2025.
For yderligere information, kontakt Lene Christiansen på telefon 21 75 86 46
Om foreningen
Foreningen er en ambitiøs og moderne forening, der er skabt gennem en fusion af TeamGym Aarhus og VIK Gymnastik – to klubber med stolte traditioner og stærke resultater både nationalt og internationalt. Med fusionen bygger vi videre på en solid foreningskultur og kombinerer det bedste fra begge verdener i en ny, professionelt drevet organisation med
fuldtidsansatte medarbejdere. Vores forenings-DNA er en stærk blanding af leg, læring og målrettet udvikling og vi tilbyder
et bredt og mangfoldigt udbud af hold for både børn, unge og voksne. Vores ambition er at udvikle os til et kraftcenter for gymnastik i Aarhus og Østjylland og samtidig øge vores medlemstal fra ca. 1.400 til 2.000 i løbet af de kommende år.
Om Springcenter Aarhus
Springcenter Aarhus er et af landets førende gymnastikcentre med moderne faciliteter til en bred vifte af gymnastikdiscipliner, leg og bevægelse. Centeret slog dørene op til gymnastik- og trampolinhallen i 1995, og i 2010 blev centeret udvidet med motorikhallen.
Fra august 2025 åbner vi vores nye faciliteter, der blandt andet inkluderer en bevægelseshal, dansesal og et styrketræningsrum samt et nyt indgangsparti, som binder Springcenteret sammen. Vores vision er at skabe et åbent og inkluderende træningsmiljø for både børn, unge og voksne.
Vores team består af tre ansatte:
• Lene, daglig leder
• Kasper, ansvarlig for drift, vedligeholdelse og undervisning
• Signe, projektmedarbejder for Nye træningsfællesskaber for unge
Vi glæder os til at høre fra dig!
Erfaren underviser og udvikler til pigegymnastikken i Springcenter Aarhus
Brænder du for gymnastik og bevægelse? Har du erfaring med undervisning i TeamGym og lyst til at være med til at udvikle pigegymnastikken i en forening med stærke fællesskaber? Vi søger en engageret medarbejder, der kan kombinere undervisning med strategisk og pædagogisk udvikling af vores træningsmiljø. Hvis du vil gøre en forskel for både gymnaster og instruktører, så er denne stilling noget for dig!
Stillingen
Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med stor frihed og mulighed for at præge dit eget arbejde. Stillingen kombinerer undervisning, udvikling og administrative opgaver – med fokus på at skabe en rød tråd i pigegymnastikken i samarbejde med foreningens øvrige trænere. Du vil være ansat i Springcenter Aarhus, men størstedelen af opgaverne ligger i foreningen.
Ansvarsområder
Foreningen
• Undervisning af Mikropiger og Minipiger i Teamgym
• Sparring og støtte i træningen af Juniorpiger og Seniordamer i Teamgym
• Ansvar for udviklingen af en rød tråd i arbejdet med pigegymnastikken i foreningen i samarbejde med øvrige trænere
• Trænerudvikling med fokus på pædagogisk sparring og kompetenceudvikling
• Administrative opgaver, herunder planlægning af forældremøder, stævner, træningslejre, holdtilmeldinger og bestilling af tøj og dragter
Springcentret
• Planlægning og afvikling af gymnastikskoler, opvisninger og sociale arrangementer i samarbejde med foreningerne
• Vedligeholdelse af hallerne, herunder redskaber og inventar, så faciliteterne altid står klar til brug
• Gymnastikundervisning i dagtimerne for skoleklasser og andre grupper
Hvem er du?
• Du har erfaring med undervisning i Teamgym
• Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
• Du er fleksibel og serviceorienteret
• Du trives i et samarbejdende miljø med mange forskellige aktører
• Du har gode kommunikationsevner på dansk, både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder
• En alsidig stilling med mulighed for at forme og udvikle pigegymnastikken i foreningen
• Et tæt samarbejde med både instruktører, bestyrelse og øvrige ansatte i Springcenteret
• Mulighed for at udvikle dig selv som underviser og pædagogisk vejleder
• Et uformelt og socialt arbejdsmiljø, hvor fællesskab og humor vægtes højt
• En arbejdsplads med moderne faciliteter og stærke gymnastiktraditioner
• Mulighed for at gøre en positiv forskel for både nye og gamle brugere af Springcenteret
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med primær arbejdstid i eftermiddags- og aftentimerne, men med 1-2 dage i dagtimerne samt weekendopgaver.
Løn efter aftale baseret på kompetencer og erfaring.
Er du interesseret?
Ansøgninger modtages løbende og sendes til lene@springcenter.dk.
Ansøgningsfrist: 1. juni 2025
Opstart: 1. august 2025.
For yderligere information, kontakt Lene Christiansen på telefon 21 75 86 46
Om foreningen
Foreningen er en ambitiøs og moderne forening, der er skabt gennem en fusion af TeamGym Aarhus og VIK Gymnastik – to klubber med stolte traditioner og stærke resultater både nationalt og internationalt. Med fusionen bygger vi videre på en solid foreningskultur og kombinerer det bedste fra begge verdener i en ny, professionelt drevet organisation med fuldtidsansatte medarbejdere. Vores forenings-DNA er en stærk blanding af leg, læring og målrettet udvikling og vi tilbyder et bredt og mangfoldigt udbud af hold for både børn, unge og voksne.
Vores ambition er at udvikle os til et kraftcenter for gymnastik i Aarhus og Østjylland og samtidig øge vores medlemstal fra ca. 1.400 til 2.000 i løbet af de kommende år.
Om Springcenter Aarhus
Springcenter Aarhus er et af landets førende gymnastikcentre med moderne faciliteter til en bred vifte af gymnastikdiscipliner, leg og bevægelse. Centeret slog dørene op til gymnastik- og trampolinhallen i 1995, og i 2010 blev centeret udvidet med motorikhallen. Fra august 2025 åbner vi vores nye faciliteter, der blandt andet inkluderer en bevægelseshal, dansesal og et styrketræningsrum samt et nyt indgangsparti, som binder Springcenteret sammen. Vores vision er at skabe et åbent og inkluderende træningsmiljø for både børn, unge og voksne.
Vores team består af tre ansatte:
• Lene, daglig leder
• Kasper, ansvarlig for drift, vedligeholdelse og undervisning
• Signe, projektmedarbejder for Nye træningsfællesskaber for unge
Vi glæder os til at høre fra dig
En stor dag ved DM i Randers 2024.
TGA var igen igen repræsenteret ved DM i Randers d. 1. juni 2024 og hvilke flotte resultater og præsentationer.
Vores seniordamer tog guldet med hjem og kan nu for 4. år i træk kalde sig danskemestre. Vores seniorherrer fik en flot 3. plads.
KÆMPE STORT tillykke til alle gymnastere og trænere.
I weekenden blev der afholdt JFM SM i Farum. TGA var flot repræsenteret med hele 6 hold. Vi havde sendt 2 juniorhold og 4 seniorhold afsted.
Om lørdagen var det juniorerne der skulle i ilden, og for dem var der også en billet til junior NM på højkant. Vores juniorpige hold 1 gik ind og leverede en flot konkurrence, med en masse nye ting, og endte på en samlet 5 plads i deres division. Derefter skulle drengene på gulvet og de tog os alle med storm. De leverede en sublim præstation og snuppede guldet med hjem til Aarhus OG en billet til Junior NM i SverigeSådan drenge
Om søndagen skulle vores 4 seniorhold på. Vores nyopstartede Dame-Danmarksseriehold startede dagen ud med at gå i konkurrence for første gang og lavede en flot serie og nogle solide spring, der sendte dem hjem med en flot sølv Derefter gik vores to ligahold på gulvet. Begge hold leverede en rigtig fin præstation, med en splinterny serie, som gav en guld og sølv med hjem til henholdsvis hold 1 og hold 2 i den jysk/fynske række og en samlet 1. og 6. Plads
Til sidst skulle vores herre A-team ind og vise, hvad de har gået og arbejdet på. De lavede en flot konkurrence, hvor de også viste deres nye serie frem og fik en masse god erfarring med hjem i rygsækken. De tog guldet i den jyske række med hjem
Tak til alle jer, der var kommet for at heppe på os
Nu skal alle hold hjem i hallen og arbejde benhårdt frem mod de kommende konkurrence i foråret
KÆMPE tillykke ! Vores seje damer tog guldet med hjem, og kan nu kalde sig for nordiske mestre. Historisk for TGA! Vores dygtige herrer placerede sig på en flot 4. plads i et meget skarpt felt, stort tillykke.
Vi, i TeamGym Aarhus, er SÅ stolte af jer alle sammen! - I er brandhamrende dygtige og vi er stolte over at kunne sige, at vi huser gymnaster med så højt niveau.
Turen havde ikke været mulig, hvis ikke det var for fantastiske sponsorer. Der skal lyde et meget stort tak.
Rådgivning & Revision
Malermester Claus Christensen
Et stort tak skal der også lyde til Chopar for de smukke dragter
STORT tillykke til alle udtagede piger og drenge
Vi er enormt stolte over, at være repræsenteret på samtlige 6 landshold for Danmark, som i 2024 skal kæmpe til EM i Baku Udover vores dygtige gymnaster har vi intet mindre en hele 3 seje trænere med på landsholdene
Vi glæder os til at følge jer alle
Lørdag d. 1. juli åbner vi for tilmelding til sæson 2023/24.
Vi glæder os til at se jer!
Overvejer du at begynde til gymnastik? Kom og vær med hos TeamGym Aarhus, hvor du har mulighed for at træne med et par gange og finde ud af, om teamgym er noget for dig. Du kan finde træningstider for de forskellige hold under tilmelding, hvor du også kan læse en kort beskrivelse af hvert hold. Vi holder til i det fantastiske Springcenter Aarhus.
Glæder os til at se dig hos TeamGym Aarhus!
Sted: 2. sal i springcentret
Kære forældre, gymnaster og medlemmer.
TGA holder generalforsamling fredag 24. marts kl 17.30 til 19 på 2. sal i springcentret
Kom og støt op om vores arbejde for at skabe en endnu bedre teamgym forening for gymnaster, trænere og medlemmer.
Vi skal høre om de flotte resultater fra året, der er gået, hvor TGA bl.a fik 2 Danmarksmestre og flere flotte medaljer i hus og ikke mindst skal vi høre sidste nyt om den nye springhal, hvor det nu ER ganske vist, at der i overskuelig fremtid skal tages første spadestik.
Vi vil opfordre så mange forældre, trænere og gymnaster som muligt til at sætte et par timer af til vores teamgymforening den fredag. Vi har brug for jeres opbakning.
TGA sørger for lidt til blodsukkeret og væskebalancen.
Har I forslag til dagsordenen skal den være bestyrelsen i hænde senest fredag 10. marts.
Endelig dagsorden udsendes 1 uge før generalforsamlingen.
Med venlig hilsen på TGA bestyrelsens vegne
Winni Møller Jensen
TGA flot repræsenteret ved EM i Luxenborg 2022
I går tog Danmark hele molevitten med hjem fra Luxembourg på juniorsiden. TeamGym Aarhus var repræsenteret på både juniordrengelandsholdet, juniormixlandsholdet og juniorpigelandsholdet. Hold fast, hvor er vi stolte af jer alle seks! @josefine.oestbjerg @_mariushorne @bertilagergaard @bertram.thygesen @victorvanandersen @williamfernandezz_
De danske senior landshold: Endnu 3 medaljer! 🥇🥈🥉
TGA senior er fornemt repræsenteret i de tre landshold med 3 på @seniordamelandsholdet 3 på @seniormixlandsholdet og 1 på @seniorherrelandsholdet. Herrerne løftede trofæet, mens Mix vandt sølv og Damerne vandt bronze! Vi er hammer, hammer stolte af jer! 🏆
Vi er endda også repræsenteret i de dygtige trænerteams og hold nu op, hvor har de også leveret et stort stykke arbejde. 🙌🏼❤️🇩🇰 Og sidst men bestemt ikke mindst er vi også repræsenteret på det norske og portugisiske hold. 🤩 TGA familien er ufatteligt stolte af jer!
Udover de mange flotte medaljer til EM kom vores @sofiestausbol også på All Star holdet med sin flotte Trampet præstation.
🏅🏅 #tgafamilien #teamgym2022 #EM2022 #vierbarestolte #flotflotflot #tillykkefif!
(Fra Facebook)
4 ud af 4 mulige medaljer i hus, 2 guld, 1 bronze og 1 sølv - alt i alt et uhørt højt niveau vores gymnaster og trænere har formået at levere til dette års DM, også kaldt Winners Final! 🔥
Seniorherrerne startede fredagens konkurrence som de allerførste, og det var med en utrolig vanskelig optakt i bagagen. Herrerne har været plaget af skader og afbud i løbet af hele foråret, hvorfor en tredjeplads må siges at være ganske godkendt. De har blod på tanden og ild i øjnene, når næste sæson sparkes igang igen efter en velfortjent sommerferie.🥇🙏
Damerne gav den derefter gas med lækker rytme, fede banespring, men fik i holdomgangen på trampolin skabt lidt rigeligt spænding omkring deres førsteplads.😁 De øvrige springomgange sad dog lige i skabet, og damerne kunne velfortjent forsvare sidste års mesterskab! Sikke en præstation 🏆😃👏
Lørdag blev det juniornes tur til at komme på konkurrencegulvet, og juniorpigerne leverede denne gang en fuldstændig fejlfri konkurrence, hvilket sikrede vores første juniorpige guld til foreningen. 🤩🥇
Som de sidste på dagen blev det juniordrengenes tur til at sætte et flot punktum for en fantastisk sæson. De leverede en rigtig, rigtig god konkurrence på et super højt niveau, dog med nogle enkelte “svipsere”, hvilket rakte til en mega flot sølvmedalje 🔥👏
Det har været en lang sæson, da DM blev rykket til slutningen af Juni måned - så både trænere og gymnaster har skullet koordinere træningstider rundt om dimissioner på både folkeskoler og gymnasier. Derudover har mange gymnaster valgt enten dimissioner eller studenterkørsel fra for at deltage med deres hold til DM.
Vi er ufatteligt imponeret af deres dedikation og hårde arbejde - og se hvad det har båret med sig 😍👏🏆
#TGAfamilien #dm2022 #winnersfinal TeamGym DK
(Fra Facebook)